Om os

Historien om AGAVANZA starter tilbage i 2007, da Charlotte Skov som uddannet sølvsmed begynder at sælge sine håndlavede smykker.
I 2009 åbner hun med sin mand og partner, Marcos Perez, en kombination af værksted/butik i det charmerende og historiske kvarter "
La Judería" i Córdoba, Andalusien. Fem år senere, i foråret 2014, vælger de to sølvsmede at det er på tide med lidt luftforandring, og flytter butikken og værkstedet til Danmark, nærmere betegnet Fanø - øen hvorfra inspirationen til såvel navnet AGAVANZA samt smykkerne kommer.  
Alle smykkerne er lavet i 925 Sterling sølv, hvoraf enkelte designs også kan findes i en forgyldt og oxyderet eller rhodineret udgave.

 
Hvad betyder AGAVANZA?

AGAVANZA er det latinske ord for hyben, som mange forbinder med strand og klit. Charlotte har siden hun begyndte at lave smykker, følt sig draget og inspireret af den smukke og vilde natur på Fanø, og valgte derfor hybenfrugten som navn og logo for sine designs. Hyben-halskæden var det første smykke der blev lavet under navnet AGAVANZA, og har været en absolut bestseller lige siden. Derudover finder man i det spanske ord Agavanza verbet avanzar, hvilket betyder at bevæge sig fremad. Og sidst men ikke mindst, så består de to første bogstaver i ordet agavanza af Ag - den kemiske formel for sølv, som er det metal vi elsker at arbejde med.